Historien
Det magtfulde Batterie Vogelnest skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg havn, et af de steder, der gav Hitler mavepine, når han forestillede sig en invasion i Danmark. Det mærkelige er, at byggeriet først blev igangsat lang tid efter at invasionen havde fundet sted i Normandiet.

Ikke desto mindre plagedes den tyske overkommando lige frem til krigsafslutningen af frygten for en sekundær invasion i Skandinavien med en efterfølgende landgang på den tyske østersøkyst. Endskønt sådan en operation angiveligt aldrig har indgået i de allieredes planer, forstår man frygten, idet mange positive mål herved kunne opnås.

Frygten for denne anden invasion var den drivkraft, der holdt bunker-byggeriet i Danmark i gang langt ind i april 45. Således blev Vogelnest påbegyndt i august 1944, planlagt til færdiggørelse i efteråret 1945. Sådan gik det som bekendt ikke, men at man valgte af fortsætte arbejdet understreger hvor stor en psykologisk betydning Atlantvolden havde hos den menige tysker. At stoppe arbejdet ville have været en indrømmelse af, at voldens betydning var udspillet.

Vogelnest var i øvrigt et af de ganske få steder hvor man anvendte krigsfanger som arbejdskraft på dansk grund. 

Området
Endskønt en del bunkere var planlagt ved batteriet, blev kun de to kanonbunkere støbt og står tilbage i dag. Yderligere var på tegnebordet to store ammunitionsbunkere forbundet med batterierne ved en smalsporet jernbane, som det kan ses i Hanstholm. Derudover otte mandskabsbunkere, en ildlederbunker med tårn samt et antal ringstillinger og bunkere til panserværn.

Derudover ville Vogelnest - ligesom Hanstholm - formodentlig have haft ildledningsstøtte af en Würzburg Riese radar. På oversigtstegningen fra 1945 er der i hvert fald markeret noget, der ligner en V174 radarbunker tæt ved ildledertårnet.

Under konstruktionsarbejdet var pladsen beskyttet af et antal FlaK kanoner. Det er rimeligt at antage, at hvis stillingen var blevet færdig, så var anti-luft artilleriet sikkert blevet udbygget til flere faste batterier. 

Museumsbunkeren
Er indrettet i den ene af de to kanonbunkere, der aldrig fik monteret skytset. Efter krigen har man forsøgt at sprænge bunkeren, uden det gjorde det helt store indtryk på den 350 centimeter tykke betonkonstruktion. 

Faciliteter: Der er ikke i øjeblikket nogen kiosk eller cafeteria i tilslutning til museet, men hvis vejret er godt, egner området uden for sig glimrende til en picnic i det grønne.

For uddybende lokalhistorie samt museets åbningstider, billetpriser og kørselsvejledning henvises til hjemmesiden Tirpitz Stillingen