Historien
Som et led i Hitlers Atlantvoldsstrategi blev flere norske havnebyer stærkt befæstet med tungt artilleri, der skulle være i stand til at tage kampen op med allierede slagskibe under et eventuelt landgangsforsøg.

I 1942 blev slagskibet Gneisenau svært beskadiget under et allieret bombeangreb, mens det lå i dok i Kiel og efterfølgende blev reparation af skibet, der ellers skulle have været oparmeret til 380 mm kanoner, opgivet. Af skibets tre 280 mm hovedtårne var A-tårnet så ødelagt, at det blev splittet op i tre individuelle pjecer, der blev installeret til beskyttelse af indløbet til Rotterdam i fæstningen Hoek van Holland, mens de to intakte tårne blev installeret i henholdsvis Fjell Festning (B-tårnet) ved Bergen og Austrått Festning ved Trondheim (C-tårnet).

Undergrunden i Norge består jo som bekendt af klippe, og udgør dermed en slags "naturlig beton" hvori man kan sprænge og hakke rum, når man vil bygge et fæstningsanlæg. Nordmændene har selv været dygtige til det, hvilket man bl.a. kan se på Hegra Festning.

Pansertårnet, der vejer tæt ved 1000 tons, blev i adskilt stand angiveligt sejlet til Lundahaugen ombord på danske jernbanefærger og slæbt op til det plateau, hvor det skulle monteres. Hertil brugtes bl.a. jugoslaviske krigsfanger, og mange omkom under arbejdet.

Anlægget blev indskudt og meldt klart i august 1943. Som bekendt kom Austrått aldrig i kamp, da invasionen jo fandt sted i Normandiet, og efter krigen blev der prøveskudt med kanonerne i 1948 og i 1953. 

Området i dag
Austrått blev udfaset af det norske kystforsvar i 1968, og efterladt "as is". At anlægget allgevel fremtræder som næsten nyt i dag, kan tilskrives en stædig vagtmester, der fortsatte vedligeholdelsen frem til 1977, og - da dørene blev lukket for sidste gang - havde sneget sig til at lade en elektrisk varmeovn køre i anlægget. Dette forhindrede uden tvivl mange kondensskader. I 1990 var krigen kommet så meget på afstand, at det norske Forsvarsministerium kunne bevillige over en million norske krone til restaureringen, og i dag fremtræder Austrått som et værdifuldt turistmål, der er med til at fortælle historien om de mørke år i Europa fra 1940-45.

Som stort set alle områder i Norge er der - set med danske øjne - fantastisk naturskønt, og en tur til fæstningen kan nydes på flere niveauer, hvoraf naturen bestemt ikke er den mindst værdifulde. Rundt omkring kanonbunkeren ligger også spredt flere interessante bunkere, ligesom skoven gennem fundamenter for mandskabsbarakker og andre konstruktioner.

Austrått ligger en god halvanden times kørsel fra Trondheim, hvor der i øvrigt også er spændende WW2 bunkere; de to store u-bådsgarager, som du ellers må drage til Frankrigs vestkyst for at se. Og så er Trondheim en hyggelig by med et aktivt natteliv langs havnefrontens mange spisesteder.

Museumsbunkeren
Hele kanonkasematten er én stor museumsbunker, og takket være de mange år i norsk forsvars tjeneste er alt i fremragende stand. En "brønd" til kanonen blev sprængt og hugget ud i klippen (et arbejde, hvorunder adskillige arbejdere omkom), og hele kanontårnet, der er fem etager dybt, blev så taget direkte fra Gneisenau og monteret i brønden. Et kæmpe bunkeranlæg blev ved samme lejlighed sprængt ud dybt under overfladen og her sov og levede mandskabet, beskyttet bag mange meter fjeld og tykke panserdøre.

Den guidede tur er meget grundig og guiden vidende om Austråtts historie.

Faciliteter: Der er ikke nogen kiosk i forbindelse med museet. Medbring madkurv, det er et fantastisk smukt område og der er en del borde og bænke til rådighed. Bemærk, at der ikke noget sted ligger så meget som en øldåse eller et stykke madpapir. Vort norske broderfolk forstår at respektere historiske værdier. Husk også, at du rydder op efter dig.

For uddybende lokalhistorie samt praktiske oplysninger henvises til hjemmesiden Nationale Festningsverk. Her finder du også en stor del af Norges mange andre fæstningsanlæg beskrevet.