Historien
Silkeborg Bad havde været en fashionabel kuranstalt i næsten tres år inden den tyske værnmagt beslaglagde stedet i foråret 1943, først som hovedkvarter for Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark, General der Infanterie Herman von Hanneken, der i januar 1945 afløstes af Generaloberst Georg Lindemann som fungerede på posten indtil kapitulationen d. 8 maj. Ja faktisk blev de tyske tropper på Silkeborg Bad først afvæbnet og hjemsendt d. 6 juni 1945.

I modsætning til hovedparten af de andre Atlantvoldssteder, der er beskrevet på disse sider, så havde Gefechtstand Silkeborg Bad ikke nogen svær bevæbning. Det var ikke et selvstændigt kanonbatteri, men derimod hovedkvarter for ledelsen af anti-invasionsstyrkerne i Jylland. Det sværeste skyts, stillingen kunne opvise var 20 og 37 mm FLAK og noget panserværn.

Silkeborg Bad's opgave var derimod, foruden at være kommandopost for kommandanten, at være informationsknudepunkt for radio- og telefontrafik fra befæstningerne langs kysten. Til den ende byggedes først en R618 efterretningsbunker - Nachrichtenstand für höhere Stäbe - og senere en V196 Kommandobunker. Sidstnævnte kom dog aldrig rigtig i brug inden krigsafslutningen.

Silkeborg Bad blev som sagt ikke rømmet før over en måned efter befrielsen. I denne periode var badet fortsat besat af den tyske styrke, der under navnet Armee Lindemann havde ansvaret for at organisere rømningen af tyske tropper i Danmark. Denne foregik til fods i form af seks store marchkolonner. Først den 6.6.45 kl. 02:00 om morgenen blev General Lindemann arresteret og erklæret allieret krigsfange.

Området
Silkeborg Bad ligger i et smukt kuperet terræn som skråner (og jeg mener skråner) ned mod Ørnsø. Bunkerne ligger spredt over et større område, så der er rig anledning til en sund travetur i naturskønne omgivelser. Den store V196 er sag på knap 25 x 25 meter og ligger øst for det gamle lokalbanespor (nu en cykelsti). På vejen derover vil man, hvis man starter ved museumsbunkeren, bl.a. kunne se fundamenterne til to af de tre flaktårne samt R618-bunkeren.

Derudover kan Silkeborg Bad opvise en del R622'ere, otte Tobruks, Hermann v. Hanneken's "private" R608 kommandobunker og en R691 radiobunker, som det imidlertid ikke lykkedes mig at lokalisere (men der skulle angiveligt være en dyb brønd i et af rummene, så pas på!). De fleste bunkere er åbne for offentligheden, dog fremvises 608'eren kun i forbindelse med en guidet tur.

Lommelygte, gummistøvler, fornuftigt tøj - og forsigtighed - anbefales. Det vil ligeledes være en god ide at komme tidligt om foråret (inden løvspring), da mange af bunkerne i dag er overgroet og svære at finde.

Vandrehistorierne
Silkeborg er speciel på et andet område, nemlig i kraft af de talløse vandrehistorier, der under og efter krigen opstod omkring dette hemmelige sted. Det var eksempelvis almindeligt antaget, at området var fyldt med kæmpebunkere i flere etager forbundet med et kilometerlangt gangsystem. Eller at Ørnsø skjulte en stor tysk ubåd. Der var også fortællinger om det vilde luksusliv, tyske officerer levede med eget kasino* og prostituerede og om en kæmpeskat, som v. Hanneken skulle have fået sænket i søen eller gravet ned på området - og som der i øvrigt har været dykket en del efter. Alle disse historier kan nydes i deres fulde udstrækning på museets hjemmeside eller i bogen Gefechtstand Silkeborg Bad 

Museumsbunkeren
Bunkermuseet ligger ved bredden af Ørnsø. Det er indrettet i en Regelbau 622 mandskabsbunker og omfatter snart sagt enhver del af de våben og det udstyr, der har været brugt på stedet. Derudover er som sagt en del bunkere i området, der kan beses enten under en guidet tur (kan anbefales) eller ved egen rundgang. 

Faciliteter: Der er ikke nogen kiosk eller cafeteria i tilslutning til bunkermuseet, men til gengæld ligger KunstCentret Silkeborg Bad, hvor der er en cafe for centrets gæster, inden for gå-afstand.

For uddybende lokalhistorie samt museets åbningstider, billetpriser og kørselsvejledning henvises til den meget grundige hjemmeside for Silkeborg Bunkermuseum